Ofring.
57
intet at regne imod, hvad der nu blev budt. Naar efter luthersk
Skik to Par blev viede og tre Born dobte samme Spndag i samme
Kirke og af samme Preast, hvor var det saa muligt at afgore, i
hvilken Orden de samlede Folger skulde ofre? Var det mere
at vere den anden Bruds Morbroder end det tredie Barns Far-
broder, og hvad gjaldt overhovedet mest: en Gudmoder eller en
Bruderederske? Hertil kom, at i smaa Forhold, hvor alle var
indbyrdes beslegtede, kunde en og samme indtage tre, fire for-
skellige Haderspladser. Som Brudens Seskendebarn skulde han
maaske vente lidt endnu, medens han som den nydgobtes nzre
Slaegtning straks skulde frem. Intet Under at alle trykkede sig,
saa at Opholdet blev pinligt, Prasten rokkede utaalmodigt, og
Degnen opmuntrende maatte soge at nikke de nolende frem, alt
imens han saa mildelig istemte et nyt Vers:
Ligervis som mange Pile og Skud
En Stridsmand haver i Hande,
Og efter sin Villie og efter sit Bud
Monne dennem forskyde og sende:
Saa gor og Gud ved Kvinde og Mand
Af adskillige Staeder og fremmede Land
Kommer han dennem underlig sammen.
Hvor haablost Forholdet imidlertid var, kan ses af, at Ov-
righeden enkelte Steder folte sig opfordret til at skride ind. I
Aalborg f. Eks. sogte Borgemestre og Raad at komme vildfarende
Borgere til Hjelp ved folgende Forordning (af 1557?): «Naar
der er Barn at kristne og Brudefolk og Barselkone paa €n Dag
i Kirkerne, da ofre den Kone feorst med Barnet, som Barnet
bserer, saa Oofre Brudgom og Bruden, saa Ofre Barselkonen, saa
Adelen, om der er nogen, som ofre ville, saa Bispen, Prior og Pree-
sterne, om de er tilstede og ville ofre, saa Borgemestre og Raad
og andre Mand og Karle, saa ofre Pigerne, saa de to Hustruer,
som Bruden rede, saa de andre Hustruer».!
Som det vil ses, bred denne Forordning med den gamle
Maalestok for Rang ved saadan Lejlighed: Slegtskabs-Nerhed
med Hovedpersonerne, og opstillede noget helt nyt, hvorefter
Adel ogsaa her skulde gelde, Gudmoder gaa foran Brudepar, ja
Piger for Koner o.s. v. Forsaavidt har vel denne Forordning
straks kun bidraget til yderligere at foroge Forvirringen. De
senere Aarhundreders Udvikling har dog givet de vise Fadre i
Aalborg Ret: Denne Sag kunde kun afgores ved et Magtsprog.
